Holstebro Regatta // Reb & Ror
Dato: 17. juni
Tid: 14.00 - 22.00
Adresse: START: Slusehuset v/ Storåen, modsat side af Vandkraftsøen, SLUT: Nibsbjergvej (Hillersborg svinget), 7500 Holstebro
Arr. af:
Tømmerflåde-regattaen Holstebro Regatta // Reb & Ror fylder Holstebros smukke Storå med finurlige båd-konstruktioner og festlige mennesker. Her kan du både som deltager og publikum være med til at sætte den kulturelle dagsorden i Holstebro.
Modsat den traditionsrige regatta på selve Vandkraftsøen, skal man dog ikke være muskuløs eller ekspert i det maritime for at deltage. I stedet skal hænderne været skruet godt på og opfindsomheden være i top – et af de få krav er nemlig, at tømmerflåden skal være hjemmelavet. Dog er gummibåde og kanoer også mere end velkomne til at drive med.