Skoven (NTL)
Ældgamle rødder og lysegrønne skud
Skoven er i fortællinger og eventyr billede på et farligt sted, men også et tillokkende sted. I skoven truer de vilde dyr eller den utilregnelige heks, men her er også fugle, der taler, elverpiger, der danser eller nisser, der kan tale med dyrene. Skovens træer er levende væsener, viser forskningen, og vi moderne mennesker kan falde til ro mellem de store og små stammer og under det lysegrønne loft af blade.
I festugen inviterer skovfoged Kent Byrialsen og historiefortæller Ingrid Hvass børn og voksne indenfor i Skoven! for at opleve Skoven på en ny måde med et program, der blander naturfakta og kulturelle oplevelser. I Skoven kan voksne og børn mødes til samvær omkring et bål, høre skovens stilhed, synge med på en fremmed sang, opleve teater og lytte til fortællinger. Brug en time eller to, måske en hel nat, og oplev ro og inspiration i træernes, dyrenes og skovfolkets magiske verden. I forbindelse med de fleste arrangementer i Skoven! inviterer vi på bålkaffe og blåbærdrik ved bålet. Skoven er ikke en almindelig skovtur, men nærmere et forsøg på at skabe et ritual, hvorigennem vi moderne mennesker kan genskabe vores relation til naturen.
Medvirkende: OMMA Studio Theater fra Kreta, Vestjyllands Fortællere, Iben Nagel Rasmussen fra Odin Teatret, Tiaheswery Thiaharaja fra Holstebro, “De Sorte Perler” – Friesterheste fra Danmark, Kostas Makakis fra Kreta, skovfoged Kent Byrialsen fra Idom og historiefortæller Ingrid Hvass fra Ejsing, samt spændende besøg af festugens internationale kunstnere.
I samarbejde med Center for Socialt Udsatte Holstebro. Projektledere: Kent Byrialsen og Ingrid Hvass.
Sponsorer: Skoven er støttet af Holstebro Kommune og Center for Socialt Udsatte Holstebro.
Her finder du Skoven: Herningvej 74, 7500 Holstebro (bag Skovvang over jernbanebroen). Før hvert programpunkt er der P-vagter og vejvisere ved ”SKOVENS PORT”. Alternativt: Vegen Møllevej, 7500 Holstebro (tværs over engen og følg afmærkning).
Events
- 10. juni: Da havet kom til Holstebro
- 11. juni: Skovens Port
- 12. juni: Skoven i Gågaden
- 12. juni: Skovens Fortællinger
- 12. juni: Ascetica
- 12. juni: Fuglekor og aftensang
- 12. juni: Syng i Skoven
- 13. juni: Skoven i Gågaden
- 13. juni: Fuglekor og aftensang
- 13. juni: Syng i Skoven
- 14. juni: Skovturen
- 15. juni: Skoven i Gågaden
- 15. juni: Fuglekor og aftensang
- 15. juni: Syng i Skoven
- 17. juni: Stormløb
- 17. juni: Skovens Fest
- 17. juni: Fuglekor og aftensang
- 17. juni: Nat i Skoven
- 18. juni: Da havet trak sig tilbage
- 18. juni: Morgen i Skoven